Vi skaber vindende virksomheder med en klar strategi

image Follow Us:

Rådgivning der skaber værdi for dig

Som leder er man ofte alene med svære beslutninger. Og derfor har man brug for seriøs og kvalitetsorienteret sparring, som skaber værdi for virksomheden og en selv. I 2009 oplevede New Way Consulting en kraftig stigning i antallet af forespørgsler på værdigivende virksomhedsrådgivning. 

Det virker

At det virker er kunderne ikke i tvivl om. ”Det har været enormt udbytterigt at have en kompetent rådgiver som sparringspartner i forbindelse med vores strategiproces”, udtaler én af New Way Consultings kunder og fortsætter ”Det var første gang jeg som ansat direktør skulle lave og præsentere en strategiplan for bestyrelsen. Og selvom jeg følte mig godt klædt på til opgaven, så er der ingen tvivl om, at strategiplanen blev væsentligt bedre gennem dialogen med rådgiveren fra New Way Consulting.”

Kickstart væksten i din virksomhed

Rådgivning og ekstern sparring er elementer, som har vist sig som vigtige, når mange mindre og mellemstore virksomheder skal kickstarte væksten. For det kan være svært at overskue, hvordan man starter væksten, når man nu i forvejen sidder i arbejde til langt over halsen. 

Med ekstern konsulentassistance har du mulighed for at omsætte dine ambitioner om vækst til konkrete tiltag og initiativer, som hjælper din virksomhed videre. Og det viser sig, at mange virksomheder har en del projekter liggende klar i skuffen, som bare ikke kommer igang pga. manglende ressourcer hos direktionen. 

Alle konsulenter hos New Way Consulting har selv prøvet at sidde i spidsen for en virksomhed i vækst. Herved sikres kunderne en værdiskabende sparring i øjenhøjde af erfarne kræfter i dansk erhvervsliv. En rådgivning som kan ses på bundlinien, skaber flere jobs og giver virksomheden succes.

Vækst gennem rådgivning

Virksomheder med 5-25 ansatte kan søge om støtte i Væksthusene via programmet ”Vækst gennem rådgivning”, hvis de har ambitioner om en årlig vækst på 20% over 3 år. Initiativet giver 50% i tilskud til virksomhedens udgifter til rådgivning, således at der med en egenbetaling på 40.000 kr. kan købes privat rådgivning for 80.000 kr. (Læs mere på www.startvaekst.dk) De enkelte Væksthuse kan endvidere have andre favorable tilskudsordninger, hvor du kan få hjælpe til at finde nye veje.

Rådgivningen kan f.eks. anvendes til strategisk rådgivning, udarbejdelse af forretningsplaner, eksportforarbejde. 

This site use cookies.
I accept cookies from this website
Accept